Historisk fritidsbolig ved Skagen ikke længere det dyreste i landet

SKAGEN: Et historisk sommerhus på Grenen har i et års tid toppet listen over landets dyreste ferieboliger til salg, men nu er prisen sat ned med hele 8,5 millioner kr. - et prisfald på 35 procent. Det skriver Boliga.dk.

Sommerhuset "Villa Guldmaj" på Åkandevej 10 blev sat til salg i oktober 2018 til en udbudspris på 24 millioner kr. Nu er prisen sænket markant til 15,5 millioner kr., og dermed er det ikke længere Danmarks dyreste sommerhus.

Den historiske sommervilla er på 264 kvadratmeter og ligger helt for sig selv ude på Grenen.

Selv om udbudsprisen er sænket med 8,5 millioner kr., er kvadratmeterprisen på nu ca. 58.700 kr. stadig markant højere end den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter for sommerhuse i Skagen-området. Sidste år betalte sommerhuskøberne i Skagen-postnummeret i gennemsnit 24.000 kr. pr. kvadratmeter, skriver boliga.dk.

Sommerhuset har tidligere været sat til salg for hele 50 mio. kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...