Byens liv: Den faldende tendens i ledigheden har varet længere sammenlignet med resten af landet

Erhvervshus Nordjylland har set nærmere på, hvor hårdt ramt erhvervslivet er ramt af virussituationen.

Naturligt nok var der flest, der var tvunget til at melde sig ledige i begyndelsen af corona-krisen. Fra starten af maj er antallet af nye ledige dog faldet konstant indtil slutningen af juni, hvor der igen var en lille stigning. Siden er den positive tendens fortsat, og den faldende tendens i ledigheden har varet længere sammenlignet med resten af landet.

Inden for den seneste uge er der dog tegn på, at det begynder at gå den modsatte vej, og således er den genopblussede epidemi og ophøret af nogle af regeringens hjælpepakker sandsynligvis begyndt at slå igennem.

Lige nu går 1.053 nordjyder ledige som direkte følge af Corona-krisen. Det svarer til en stigning på 4,9 procent som følge af corona. Til sammenligning ligger Fyn på 7,3 procent, Sydjylland på 9,3 procent, Sjælland på 10,8 procent, Vestjylland på 13,7 procent, Østjylland på 19,6 procent, og Hovedstaden på 26,6 procent.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...