Det er en myte, som har grokraft, fordi vi tror, at græsset er grønnere i de store byer

SKAGEN: Hvad vil vi bruge vores fritid på. Det spørgsmål beder Frederikshavn Kommune nu os alle om et svar på i en kampagne, der fokuserer på vores fritid.

Kampagnen skal blandt andet samle borgernes viden og ønsker for kultur- og fritidslivet

Når vi har fri, sker der ikke en skid.

Den sætning er borgerne i Frederikshavn Kommune gode til at sige til hinanden og politikerne. Men passer det eller er det netop blot en myte, som har grokraft, fordi vi stadig tror at græsset er grønnere i de store byer

- Jeg vil mene, at der sker meget mere, end nogen af os overhovedet er klar over.

- Vi er en kommune med mange og varierede tilbud for os alle, når vi holder fri. Vi er rige på kultur og har flere hundrede fritidsforeninger, siger Anders Broholm, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Kampagnen ”Når vi har fri,” skal resultere i en vision for fremtidens fritidsaktiviteter og kulturtilbud i Frederikshavn Kommune. Kampagnen inddrager i høj grad borgerne i kommunen.

- Arbejdet skal blandt andet give overblik. Derfor har vi brug for borgernes oplevelser og viden - men også kritik. Når vi er blevet klogere, skal vi i gang med at udvikle og skabe sammenhængskraft.

- Kultur og fritid skal have fremdrift og større værdi, siger Anders Broholm.

Du kan fortælle udvalget om alt det, der sker - og ikke sker - i dit liv, når du har fri på kf.frederikshavn.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...