Så er der atter et musikforedrag i Folkeuniversitetets regi i Kappelborg.

Det er - som tidligere - den dygtige musikhistoriker Jan Mygind, der kommer til Skagen. Mandag den 25. november 16.30 – 18.15 vil han fortælle om Operaen i 1800-tallet. Og det er Rossini, Bellini, Donizetti og Verdi, der i den italienske opera har skabt masser af ørehængende arier med deres sødmefulde melodik. Der er en sans for det lette og sangbare, det dramatiske og det komiske i deres operaer, som udgør en stor del af operahusenes standardrepertoire. Fra Tyskland skal vi præsenteres for Wagner, der sætter helt nye standarder for musikdramatikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...