SKAGEN: VERDENSDAMEN Else Marie Bukdahl er en ny film af Torben Glarbo og 5. oktober er der Skagenspremiere kl. 17.30 på dokumentarfilmen om Else Marie Bukdahl, som selv vil være til stede.

Hun vil sammen med en anden medvirkende: billedhuggeren Bjørn Nørgaard svare på spørgsmål efter filmen.

Begge er de som bestyrelsesmedlemme i Bamsemuseet hjemmevante i Skagen. Også filminstruktør,Torben Glarbo vil være til stede og fortælle om sit samarbejde med Else Marie Bukdahl.

VERDENSDAMEN Else Marie Bukdahl handler om hovedpersonens liv og virke, ikke mindst hendes mangeårige centrale placering på den danske kunstscene, som rektor for Det kongelige danske Kunstakademi.

I filmen mødes hun med de største danske billedkunstnere i vor tid.

Der samles ind til fordel for Bamsemuseets Venners arbejde for kræftramte børn på Universitetshospitalet i Skejby ved arrangementet, som Iscaféen Skagen, kulturhus Kappelborg & foren. Skagen BIO står bag.

- Bamser tænker med hjertet”, er foreningen Bamsemuseets Venners slogan, og vi håber, at rigtig mange skagboere og gæster i byen denne eftermiddag vil tænke med hjertet og bakke op om den gode sag,” lyder det fra arrangørerne, som fortæller, at billetterne netop er sat i salg, så der er stadig god mulighed for at støtte op.

Blå bog Else Marie Bukdahl

Født 12. juni 1937.

Kunsthistoriker og tidligere rektor for Det KongeligeDanske Kunstakademi.

Bor i København og Tversted.

1960 mag.art. i litteraturhistorie, Aarhus Universitet og dernæst studier ved universiteterne i Lund, Uppsala

1980 dr.phil. på en afhandling om Denis Diderot.

1985-2005 rektor, Det

Kongelige Danske Kunstakademi.

Formand for Bamsemuseets venner.

Medlem af blandt meget

andet: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Bestyrelsen for Utzonfonden, og for Selskabet for Kirkelig kunst. Direktionen, Ny Carlsbergfondet (1985-2006). Danmarks Grundforskningsfond, (1991-99). Det Etiske Råd (1990-97).

Har fået flere udmærkelser og ordener, er blandt andet ridder af 1. grad af Dannebrogordenen (2000) og er

Chevalier De L’ordre des Arts et des Lettres og Officier de Palmes Academiques.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...