Frederikshavn Bordtennisklub inviterer nye spillere over 60 til åbent hus

KOMMUNEN: Frederikshavn Bordtennisklub inviterer 10. september kl . 19-21 alle over 60 år til at prøve kræfter med bordtennis på Flade Engvej 8.

Nu kan lokale seniorer holde både krop og hjerne i form med bordtennis.

Frederikshavn Bordtennisklub tilbyder fremover bordtennis til alle over 60 år i forbindelse med satsningen ”BAT 60+’” fra DGI Bordtennis og BordtennisDanmark.

Klubben sørger for alle faciliteter, herunder bat og bolde.

Gert Jørgensen fra DGI Bordtennis fortæller, at det overordnede formål med arrangementet er at få flere ældre op af sofaen, ud at møde andre mennesker og styrke det fysiske og mentale velvære.

- Bordtennis er sundt for bentøjet, det skærper sanser og reflekser. Det er godt for balancen og hjernen trænes i hurtigt at analysere og reagere, siger formanden og fortsætter:

Bordtennisspillere over 60 år har de senere år strømmet til de danske klubber, hvor 60 procent flere er kommet til bare de seneste to år. Tendensen forventes at fortsætte de kommende år.

”Den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser, at der forventes komme over 100.000 flere +60ere de kommende år, og mange af disse oplever et paradigmeskifte i form af større krav og ønske om bedre fysisk formåen selv i en høj alder. Her bordtennis interessant, fortæller Gert Jørgensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...