Jacob Dinesen – ”Han er god” – ”Du kan godt glæde dig” – Han er suveræn”. Det var nogle af de ord man mødte, når snakken gik på den forestående koncert med Jacob Dinesen til Skagen Festival.

Kunne fornemme der var stor forventning til netop denne koncert fredag aften i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

Første kunstner på scenen var Cathrine McGraths fra Nordirland. Ny stjerne på country-rock scenen, som hovedsageligt gav den med egne numre fra hendes 1 år gamle debutalbum. Den sidste halvdel af hendes sæt, var publikum ved at være varmet op. Synd der ikke blev tid til ekstranumre.

Så lige pludselig var han der – Jacob Dinesen - på Skagen festivalen for 6. gang. og 3 albums bag sig,

Lad det blive slået fast med det samme. Det blev en meget mindeværdig koncert, som for Jacob Dinesen fans vil blive husket.

Vi fik Jacob Dinesen for fuld udblæsning i et tempo, der tangerer en marathon-distance. Sammen med bandet, 4 eminente dygtige musikere, gav han 105 minutters hæsblæsende folk-rock på højeste niveau.

Hans veksling mellem den hårde hæse stemme a’la Bruce Springsteen og til tider den mørke dybe Leonard Cohen stemme, gør ham til én af Danmarks bedste proformer på den danske rockscene.

Håndklæderne, der er blevet lagt til de optrædende, blev flittigt brugt af Jacob Dinesen, der med sin sceneoptræden sprang energisk rundt på scenen. Han gav også en stor overraskelse til det bagerste publikum, idet han på et tidspunkt, tog mikrofonen og løb ned og gav dem en næroplevelse.

Det var en Jacob Dinesen aften med tryk på rock og musik, der fyldte hele den udfyldte hal. Efter koncerten var der flere der gav udtryk for aftenen på den her måde. Super god koncert med Jacob Dinesen i super form og et band der bakkede godt op, men det kunne også være en oplevelse af få ham en aften med en intim koncert solo.

Skagen Festivalen og publikum fik denne aften med Jacob Dinesen, fuld valuta for pengene, og der hilses velkommen igen til Dinesen i Skagen en anden gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...