Campingpladserne mangler gæster fra Sydeuropa, men der kommer mange nordmænd, tyskere og danskere.

- Vi er rigtig glade for at se så mange danskere i år, fortæller Flemming Thomsen, indehaver af Råbjerg Mile Camping. – Men indtil nu mangler vi ca. 70% af vores omsætning fra de gæster der på grund af corona nedlukningen ikke kunne komme i starten af sæsonen, omkring Påske. Så vi håber, at kunne indhente det tabte i løbet af sommeren , hvor flere får mulighed for at krydse grænserne og komme til Nordjylland.

- Efter vi har fået lov at åben for badeland og swimmingpoolen har vi set en øget tilstrømning gæster. Så det betyder rigtig meget for gæsterne, at der er adgang til disse faciliteter, forklarer Flemming Thomsen.

På autocamperpladserne møder man også glade gæster der nyder den danske natur.

På autocamperpladsen i Ålbæk fortæller Mona og Helge Torkildsen fra Bergen, at de har været to dage Frederikshavn og Ålbæk og skal videre til Skagen, hvor de også skal være i to dage. De fortæller også, at de lever det gode liv og elsker nordjyllands åbne vidder og især den danske mad og specielt dansk rullepølse.

På shelterpladsen ved Jerup Strand, har der været flere overnattende gæster.

Både dem der overnatter i shelterne, og dem der ønsker den ekstra frihed udenfor de lukkede pladser. Et par fra Odense havde valgt at holde weekend på pladsen i Jerup, kunne fortælle, at de elsker de åbne pladser og at de ikke savnede de faciliteter man finder på de lukkede betalingspladser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...