SKAGEN: Color Hotel Skagen har i år haft stor succes med deres helt nye forårsophold, som netop blev arrangeret i forbindelse med årets Skagen Forårsfestival.

- Det er jo et koncept og en weekend, som vi gerne vil være med til at løfte, så det kan blive en årlig begivenhed, udtaler direktør Rikke Gandrup fra Color Hotel Skagen,

- Så opgaven var at sammensætte et spændende oplevelsesprodukt.

At kunne tilbyde unikke oplevelser er i dag et konkurrenceparameter på linje med god kvalitet, og for at optimere gæsteoplevelsen for Color Hotel Skagens mange overnattende gæster, så vil hotellet fremover tilbyde flere nye spændende events og arrangementer i samarbejde med en række lokale aktører.

Et eksempel på dette var det populære ØL & BLUES arrangement, som Color Hotel Skagen tilbød sammen med Skagen Bryghus i forbindelse med Skagen Forårsfestival.

Skagen Bryghus efterhånden blevet en attraktion i sig selv, så det var oplagt at bygge det ind i arrangementet, og bryghuset var heldigvis med på idéen:

- Det er jo noget vi har stor erfaring i – at fortælle om bryggeriets historie samt hvordan man brygger øl, og så naturligvis lave en god øl-smagning. Det gør vi jo mange gange om året på bryghuset, men også ude af huset”, udtaler direktør og brygmester René Diget Søgaard Sørensen.

Det gode samarbejde med flere lokale aktører er en indsats, som Color Hotel Skagen gerne vil fortsætte i synergi med udviklingen af nye unikke oplevelser i Skagens tegn til glæde for hotellets gæster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...