SKAGEN: Idémøbler Skagen også kendt som Senius skifter kædesamarbejde og inden længe vil facaden være præget af Møblér logo. Udover at skifte facadeskiltet ud til et Møblér skilt planlægger indehaver Henrik Senius Pedersen, samtidig at kunne præsentere et nyt og opdateret varesortiment.

- Vi har været en del af IDEmøbler i mere end 40 år, men har besluttet at der skulle ske noget nyt og spændende i vores butik og ikke mindst i vores sortiment, fortæller Henrik og fortsætter:

- Vi har ambitiøse fremtidsplaner for vores butik og dem kan vi se, at Møblér i høj grad kan bidrage til at indfri. Kæden består af selvstændigt ejede butikker, hvor ejeren selv er i butikken – præcis som det er tilfældet her i Senius. Det lokale og den faglige rådgivning er grundstenene i Møblér hvilket også passer perfekt til os. Sortimentsmæssigt er der i Møblér kædens sortiment mange muligheder for at skræddersy møblerne til den enkeltes behov og ønsker, både når det drejer sig om størrelse, farver og komfort, det efterspørger mange af vores kunder. Samtidig får vi gennem kæden den støtte der er nødvendig som selvstændig møbelhandler, så vi som fagmænd også kan være førende på prisen, siger Henrik Senius Pedersen.

Senius har solgt møbler fra Skagen siden 1924 og den høje faglighed kombineret med det lokale er en del af butikkens og medarbejdernes dna.

- Der kommer nyt logo på facaden men os i butikken vil stadig være de samme og vi vil fortsat sætte service og den lokale tilknytning højt, fortæller Gert og Gert, som til dagligt sørger for at møblerne bliver leveret og samlet hos kunderne.

Butikken fejrer kædeskiftet og det opdaterede sortiment med en række attraktive tilbud fra 27. marts.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...