Lions Anna Ancher holder fast i traditionen med at holde kirkekoncert i december måned.

I år byder de velkommen til Pernille Rosendahl m/ musikere.

Koncerten finder sted i Skagen Kirke 3. december. Og billetsalget åbner nu.

Pernille Rosendahl er en af de mest markante sangstemmer, vi har herhjemme. I efteråret 2019 kan man opleve hende live, når Pernille drager på en omfattende turné, hvor hun besøger nogle af landets smukkeste rum.

Efterårsturnéen bringer Pernille Rosendahl forbi en række af landets kirker og museer og slutter sin turne i vores smukke kirke i Skagen. I disse historiske bygningers intime og stemningsfulde rammer kan sangerinden opleves under ledsagelse af de garvede musikere Søren

Vestergaard og Mikkel Damgaard.

Til disse intimkoncerter vil tid, rum og fordybelse stå i centrum. Det vil handle om at turde give sig hen.

Musikken vil undervejs blive ledsaget af et smukt lysshow og under koncerterne vil Pernille Rosendahl åbne op for publikum og tale om ting som ligger hende på sinde.

Netop nu er Pernille Rosendahl aktuel med EP’en ‘The Hurt. Her præsenterer hun et filmisk og dystert udtryk, hvor sangene i høj grad bæres frem af blåtonede og cinematiske stemninger.

Udgivelsen følger op på hendes anmelderroste solodebut ‘Dark Bird’ fra 2016. Tidligere har Pernille

Rosendahl blandt andet stået i centrum som karismatisk frontfigur i indiepopgruppen Swan Lee og rockbandet The Storm.

Til efterårskoncerterne vil publikum kunne opleve såvel nyt som ældre materiale fra Pernille Rosendahl. Foruden sange fra soloudgivelserne vil hun optræde med materiale fra de musikalske konstellationer, hun tidligere har indgået i, og så vil man her også kunne opleve hende fortolke smukke salmer. Pernille Rosendahl er sofistikeret, feminin, eftertænksom og markant i sit udtryk.

Dette både ses og høres i hendes unikke lydbillede, der både rummer gribende

skrøbelighed og klassisk skønhed. Hun evner at ramme lige dér, hvor følelserne mærkes mest intenst, og med sit store nærvær lukker hun publikum ind, og tager dem med på en rejse ind i sit fantastiske og enestående musikalske univers.

Lions Anna Ancher glæder sig til at byde publikum velkomne til en stemningsfyldt aften.

Billetterne kan købes på:

www.skagenbilletten.dk

Hos Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10, Skagen og hos Skagen Boghandel, Sct. Laurentiivej 76, Skagen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...