Nu kan man finde alle kommunens foreninger på samme webportal. Her testes systemet af Det er Anitta Melgård fra Sæby Gymnastikforening, Hans Jørgen Pedersen fra Dance Studio Frederikshavn (tv) og Poul Erik Johansen fra Ældre Sagen Sæby der er testpiloter.

Kommunens foreninger samles i ny fritidsportal

FREDERIKSHAVN: Rundt om i Frederikshavn Kommune findes knap 400 forskellige folkeoplysende foreninger.

De danser, debatterer og dyrker deres sport og interesser.

En uundgåelig del af livet som forening er administrativt arbejde.

Der skal søges om tilskud, afleveres regnskaber og bookes lokaler.

Det bliver alt sammen lettere og mere overskueligt med en ny fritidsportal, der netop er gået i luften.

Den nye fritidsportal hjælper både foreningerne og brugerne at skabe overblik over fritidsmulighederne i kommunen.

Portalen indeholder nemlig en oversigt over alle foreningerne med blandt andet kontaktoplysninger og link til hjemmeside.

- Det bliver lettere som borgere at se, hvad der findes af foreninger.

- Vi har en udfordring med at markedsføre vores danseforening, og det er en god måde at gøre vores hjemmeside synlig på, siger Hans Jørgen Pedersen, som er bestyrelsesmedlem i Dance Studio Frederikshavn.

Han var sammen med repræsentanter fra to andre foreninger til demonstration og test af fritidsportalen før lanceringen.

- Den nye fritidsportal virker let og overskuelig - i hvert fald lettere end det hidtidige system, siger Hans Jørgen Pedersen.

Den nye portal findes på fritid.frederikshavn.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...