Raabjerggård i Vesterby blev drevet som landbrug til omkring 1970, men er nu i forfald og skal omdannes til boliger

SKAGEN: Skagen er kendt som kunstnernes og fiskernes by, men de færreste gæster i byen er klar over, at der faktisk har været landbrug i Skagen helt op i vore dage.

Når man kører med tog eller i bil fra Frederikshavn til Skagen, tænker man vel, at de sidste landbrug findes i Hulsig. Resten af vejen over Hulsig hede og frem til Danmarks nordligste købstad er der intet tegn på et af de vigtigste erhverv i Danmark.

Men sådan har det ikke altid været. Inden sandflugten, som raserede området fra 100-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet, var der god og frugtbar jord i området. Ude omkring den gamle Sct. Laurentii Kirke har der foruden præstegården også ligget flere andre gårde, hvoraf en var en herregård. Dens ejer har formodentlig været den, der har ladet kirken bygge. Kirken lå dengang ikke så afsides, som tårnet viser i dag. Dels har den været kirke for både Højen og Skagen, dels har herremanden sikkert villet have den i nærheden af sin gård.

Læser man tolderen Olavius’ bog om 1700-tallets Skagen, får man meget at vide om datidens landbrug, som dog på tolderens tid var i aftagende på grund af sandet.

Det landbrug, som fandtes i Skagen efter sandflugten var meget beskedent, og der var ikke tale om, at folk kun havde den ene indtægtskilde. Helt op til vore dage var de fleste landbrugere også fiskere. Senere blev nogle af bønderne vognmænd. De havde jo som oftest heste, så derfor var det nærliggende at kombinere de to erhverv.

Et eksempel helt op imod vor tid er Bernhard Lassen i Østerby, som begyndte sin vognmandsforretning kombineret med landbrug.

Thagaard

Det er i dag muligt at finde gamle gårde, som står nogenlunde, som de altid har gjort. Det gælder eksempelvis Thagaards gård i Østerby, som ganske vist oprindelig stod i Vesterby, men blev flyttet. I dag er laden og stuehuset tilbage af den oprindelige gård. Sidstnævnte er dog ombygget gennem tiderne, men den smukke bindingsværksmur giver dog et indtryk af dens oprindelige udseende.

Udover den jord, der lå rundt om gården, og som senere blev til campingplads, havde Chr. Thagards far og senere Thagaard selv jord på den nordre side af vejen ud til Grenen. Han kaldte sig derfor Danmarks nordligste avlsbruger, hvilket var noget af en tilsnigelse, idet en fisker og avlsbruger ved navn Niels Lundholm boede tættere på Nordstrand, hvor han blandt andet opdyrkede noget af hedejorden.

I Østerby findes jo som bekendt også Brøndums Hotel, som oprindelig var en købmandsgård. Den blev i 1890erne begyndt ombygget til det i dag verdensberømte Brøndums Hotel. Men hotellets grundplan følger tydeligt den oprindelige gårds grundplan. Den firlængede købmandsgård.

Går man fra hotellet ad den idylliske Søndervej, kommer man til endnu en tidligere købmandsgård, Holstgården, som jo i mange år var ejet af den navnkundige justitsråd Jens Holst. Også her gælder det, at trods moderne renovering har man et tydeligt billede af gårdens oprindelige udseende.

Raabergggård

En anden gård, som fortæller noget om de gamle landbrug, er "Raaberggård" i Vesterby. Den står, som den var, da den blev drevet som landbrug helt op til omkring 1970. Den er tydeligt i forfald, og det er også den nuværende ejers plan, at avlsbygninger skal bygges om.

Den nuværende ejer, Søren Råbjerg, har for nogle år siden i bogen "Barn af Vendsyssel" fortalt om sin tid som aktiv medhjælper på faderens gård. Det giver et godt billede af landbrug i Skagen i forrige århundrede.

Søren Banke

Raaberggård er dog ikke det seneste landbrug, der blev drevet i Skagen op til vore dage. Lægen Søren Banke, som ejede det store hus på hjørnet af Hollændervej og Daphnesvej, drev faktisk den til huset hørende landbrugsjord, som lå ude på Batterivej. Banke gik som læge meget op i sundhed og drev derfor landbruget som det, der siden fik betegnelsen økologisk landbrug.

Bankes hus er samtidig et eksempel på de mange tidligere gårde, hvoraf kun stuehuset står tilbage. Især på Markvej finder man flere eksempler på dette. Vejen var jo tidligere skillelinjen mellem byen og markerne. Det kan man blandt andet se af, at Ankermedet Skole blandt lærerne på Kappelborgskolen blev kaldt "Skolen på marken".

Udflytningen

Saxilds gård på Markvej er et godt eksempel på en tidligere gård. Også her kan man tydeligt se, at den har været en trelænget gård. Bager Saxild havde markjord længere ude ad den nuværende Markvej, som han på et tidspunkt solgte til avlsbruger Jens Chr. Jensen, der med i købet fik Saxilds stald og lade, som han flyttede til sin nye gård, Ullerupgård. Hovedbygningen til denne kan stadig væk ses på adressen Markvej 60.

Købmand Brøndum ejede også markjord på Markvej. Denne solgte han på et tidspunkt til avlsbruger Johan Baltzer. Det gårdanlæg, som fik navnet Baltzergården, kan stadig ses intakt på Markvej 30.

Det vil føre for vidt at omtale alle de tidligere gårde her. Interesserede henvises til Lokalhistorisk Arkiv i Tinghuset.

Landbrug i gamle dage

Efter hvad man kan læse sig til var det en speciel form for agerbrug, der blev drevet i Skagen efter sandflugten. Da der jo var grænser for, hvad man kunne dyrke i det rene sand var man henvist til at finde de enkelte områder, som var lidt mere frugtbare. Det gjorde, at en agerbruger kunne have de ofte omkring 15-20 tønder land spredt rundt om i byen og rundt om denne.

Det var også en meget begrænset form for landbrug, der var tale om.

Den kendte byfoged Ole Chr. Lund afgav i 1806 en beretning om landbruget i Skagen. Af denne fremgår det blandt andet, at der i Skagen "ej avles andet end vårsæd, mest havre og byg og kun ubetydeligt af vårrug". Det fremgår også, at selvom kartofler vokser godt i sandet, er det kun få, der dyrker kartofler, Det skyldes ikke mindst, at man har brug for halm til dyrene, og det gav kartofler jo ikke.

Byfogeden skriver også, at der i byens bedrifter findes omtrent 300 får, 30 heste og 112 stykker kvæg, hvoraf de 40 er lejekøer, som bønderne lejede nede i landet om sommeren. og leverede tilbage om efteråret. Derved fik man mælk hele sommeren og slap for at føde på dyrene om vinteren.

Landbruget er ikke den mindst interessante del af Skagens spændende historie. Man kan læse mere om den i de her omtalte bøger samt Tønnesens og Klitgaards bøger om det gamle Skagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...