Marianne Isen
Skagen Bio genåbner 10. december med helt nye stole og leder af Kulturhus Kappelborg Lars Illum og formand for Skagen Bio Kirsten Leth glæder sig. Foto: Henrik Louis

Skagen Bio og Kulturhus Kappelborg investerer en halv million kroner i 60 nye stole

SKAGEN: - Vi har simpelthen fået de fedeste stole.

Leder af Kulturhus Kappelborg Lars Illum smiler, og formanden for Skagen Bio Kirsten Leth tilføjer: At biografsalens stole bliver lige så skønne at sidde i som stolene i landets bedste biografer.

En drøm er gået i opfyldelse. Der er penge nok til at salen i Kulturhus Kappelborg, kan få præcis de stole med eget armlæn, kopholder og siddekomfort som de to er gået efter.

11. december er der stolepremiere i salen for publikum, hvor den røde løber er rullet ud, og i de følgende vil biografen have forestillinger hver dag for at markere det store kvalitetsløft salen har fået. 60 nye stole skal sættes ind. Stolene bliver sat op på et til salen special-tegnet og designet podie, og man laver som i andre biografsale adgang til rækkerne i siderne.

Formanden for Skagen Bio Kirsten Leth fortæller, at hun på vegne af de mange frivillige i Skagen Bio, er taknemmelig for den opbakning, der har været lokalt til at sponsorere stolen.

- Det er en anerkendelse fra publikum, at de sætter så stor pris vores arbejde, at de melder sig som sponsorer. For det har været et kæmpe ønske, at få skiftet stolene ud i salen.

En halv million kroner er der samlet ind i alt, hvoraf de 175.000 kroner er kommet fra private personer. De 325.000 kroner er midler fra fonde og foreninger. Sponsorerne bliver inviteret til et særligt arrangement 10. december. Hvilke film, der er på programmet i festdagene i uge 50, er endnu ikke på plads endnu. Op til genåbningen vil salen været lukket i to uger på grund af ombygning.

Salen i Kulturhus Kappelborg bruges også til foredrag, som arrangeres af andre foreninger og biblioteket.

Sponsorerne

- Der bliver plads til, at vi kan rulle vores flotte flygel ind, og derved kan koncertpublikummet også sidde fantastisk, fortæller Lars Illum, leder af Kulturhus Kappelborg.

Følgende (og flere) til har bidraget til superstolene: ENV Fonden: 150.000 kroner, Dansk Filminstitut: 100.000 kroner. Skagen Byfond: 50.000 kroner og Lions: 25.000 kroner.

- Alle de sponsorer, som ønsker det, vil få deres navn med på en plade, som vi sætter op, når salen genåbnes 10. december.

At publikum netop inviteres i biografen 11. december er ikke tilfældigt. Det er Skagen Bios syv års fødselsdag.

- Siden vi åbnede har vi blandt investeret i at få den bedste lyd, vi har mulighed for at vise 3D og kan streame blandt andet opera og foredrag fra universitet, og med stolene har vi nu en sal, som er en lille luksusbiograf, siger Lars Illum.

Salen bliver brugt stort set hver dag, og ser man på solgte billetter til filmforevisninger og foredrag m.v. så ligger tallet på omkring 16.000 på årsbasis. Et tal, der forhåbentlig stiger, når folk ved, de kan sidde skønt. De kunne være det yngre publikum.

Unge i fokus

Kirsten Leth håber og tror på, at byens unge mennesker, vil komme i biografen, for dem har de ikke haft fat i.

- Vores plan er, at arrangere særlige ungdomsforestillinger, hvor de unge er med til at foreslå film, de gerne vil have os til at vise.

Det falder helt i tråd med, at Kulturhuset generelt er gået i gang med at lave kulturtilbud til netop denne gruppe af skagboere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...