Indlæg i debatten fra kommunens borgmester

Af Birgit S. Hansen (S), borgmester

Tryvej 191, 9352 Dybvad

SKAGEN: Jeg så en, der skrev: Ikke mere snak, kom med handling.

Det er jeg enig i, men vi skal faktisk også have mere snak, for det var en del af problemet - at vi ikke hørte noget, at vi ikke fik dialogen.

Men tilbage til handling. Vi tre borgmestre (Vesthimmerland, Jammerbugt og Frederikshavn Kommuner) er kaldt til møde med regionen omkring muligheder.

Her medbringer vi et notat om konsekvenser ved lukning af lægevagtstederne.

Jeg behøver nok ikke remse op, hvad jeg påpeger omkring Skagen, men det er f.eks.: langtransporttid til andet lægevagtsted, minimal ambulancedækning og mange flere konsekvenser.

Jeg medbringer også tilkendegivelse om, at vi gerne arbejder med omkring modeller. Sygeplejeklinikker og paramedicinere har været nævnt.

Vi borgmestre går dog efter muligheden for lægedækning. Det er ikke fordi, vi ikke anerkender de andre faggruppers kompetencer, men der er meget, der bliver enklere, hvis der er en læge, der medbringer medicin og har kompetencen til at stille diagnoser og give behandling.

Jeg kan intet love bortset fra, at vi vil kæmpe for at få lægevagtsdækning. Det handler om tryghed.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...