2020 har været et udfordrende og udviklende år for kunstformidlingen på Skagens Kunstmuseer.

Her er nærvær, dialog og fælles oplevelser sædvanligvis udgangspunkter for alle omvisninger og arrangementer, men i en tid hvor afstand er en dyd og museet to gange har måtte lukke for publikum, kan kunstformidlingen ikke foregå, som den plejer.

- På en almindelig dag i højsæsonen har vi fem formidlere, der cirkulerer med grupper på 20 mennesker i salene - og gerne omkring de samme syv værker, udbryder Kresten Langvold grinende.

Han er kunstformidler på Skagens Kunstmuseer og hans opgivende latter markerer, at sådan en sommerdag i salene, hvor alle sveder, taler og står ganske tæt på hinanden, hører 2019 til.

- Det har jo ganske enkelt været en umulighed i år, konstaterer han.

Langvold har, som en af museets to kunstformidlere, stået midt i to af museets nyeste initiativer: udendørs introduktioner til skagensmalerne og ugentlige film på Facebook, hvor han svarer på spørgsmål, som museet har modtaget fra følgere på det sociale medie.

Ud i vejret

De sidste mange måneder har forbipasserende på Brøndumsvej kunnet se museets kunstformidlere løfte deres røst foran Laurits Tuxens karakteristiske statue af Michael Ancher og P. S. Krøyer.

De indendørs omvisninger blev nemlig erstattet af kortere introduktioner til skagensmalerne og deres tid, som foregår udendørs.

- Det var frygtindgydende i begyndelsen - i alle tilfælde som en tanke. Man er så vant til at kunne pege på værkerne og identificere de virkemidler, man taler om i værkerne eller refererer til, og så fik man jo en forestilling om, at man ville komme til at stå på bar mark uden noget bag ved sig, siger Langvold.

Imidlertid opdagede Langvold, at han langt fra var på bar bund - eller mark.

- Noget af det helt særlige ved Skagens Museum og kunstnerhjemmene er jo, at de ligger lige dér, hvor værkerne er blevet malet, forklarer Langvold.

- Og det kan man virkelig formidle, når man står midt i det. Vi har jo Havehuset, Krøyers atelier, Anchers Hus og Drachmanns Hus. Man kan simpelthen bare forholde sig til bygningerne omkring sig og fortælle om de mennesker, de har haft forbindelse til.

Friluftsmaleri

Der var desuden dele af formidlingen, som gik lettere udenfor.

Skagensmalerne har altid været berømte for deres friluftsmaleri som både praksis og motiv, og netop det kunne illustreres bedre under åben himmel.

- Den franske maler Leon Bonnat, som bl.a. Krøyer og Tuxen studerede hos, lærte dem at knibe øjnene sammen for at se de slørede konturer af omgivelserne og fremhæve, hvor farver og lys stod stærkest. Det er langt nemmere at forklare en skoleklasse, når de står udenfor foran et træ. Der kan jeg sige: ’Se på det dér, knib øjnene sammen og se, hvad jeg mener’. Det kan jeg dårligt indendørs, hvor der er mange forstyrrende elementer, forklarer Langvold.

Det svingende, danske vejr har også føjet en ekstra sanselig dimension til de udendørs introduktioner.

For eksempel opdagede Langvold en dag et blommetræ i Skagens Museums have, som stod op ad en af Havehusets vægge:

- Når solen skinner, kaster blommetræet skygger på væggen, der danner mønstre som fuldstændig ligner dem, man igen og igen ser hos Anna Ancher, når hun maler skygger på væggen. Og det er jo en glimrende effekt at have med sig til at illustrere, hvad lys og skygge betyder for Anna Ancher - hvordan det faktisk kan være hendes motiv.

Den digitale museumsvært

Et andet nyt tiltag fra Skagens Kunstmuseer er den digitale museumsvært.

Hver uge besvarer museets kunstformidlere nogle af de mange spørgsmål, museet modtager, i en video, som offentliggøres på Facebook

Den digitale museumsvært er en version af den fysiske museumsvært, en rolle Langvold har indtaget i to af museets forrige udstillinger.

Her gik han rundt blandt malerierne i salene og svarede på de spørgsmål, der kan melde sig hos museumsgæsterne - men nu foregår det digitalt.

Også her har Langvold oplevet en fordel ved den nye form:

- Når jeg besvarer spørgsmål digitalt, har jeg jo haft god tid til at forberede mig. Jeg har haft mulighed for at tænke spørgsmålet igennem - hvad går det egentlig ud på? - og for at tænke grundigt over forskellige svarmuligheder. Det betyder, at det svar, jeg giver digitalt, ofte er meget fyldestgørende, for jeg kan inkorporere alt det i besvarelsen, jeg ellers ofte kommer i tanke om bagefter, fortæller han.

Samtidig giver filmene Langvold mulighed for at sprede sig over Skagens Kunstmuseers tre matrikler: Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus.

Fysiske omvisninger foregår typisk kun på en matrikel ad gangen, men den begrænsning ophæves i det digitale univers:

- Som digital museumsvært kan jeg fungere simultant på alle vores tre matrikler, forklarer Langvold.

- Efter tre minutter på Skagens Museum kan man klippe i videoen, så jeg laver en opfølgning om det samme emne i Anchers Hus to minutter efter. På den måde kan vi kæde de tre huse sammen i fortællingerne på en anden måde end ved fysiske omvisninger.

Stor, stor fordel

Sidst, men ikke mindst, fremhæver Langvold, at de sammenklippede film giver ham mulighed for at tale om mange værker på samme tid.

På filmene er han nemlig ikke begrænset af at skulle stå foran det værk, han taler om:

- Det er en stor, stor fordel i forhold til stort set alle andre former for formidling, fordi alt det, jeg henviser til, kan vises på skærmen, mens jeg taler. Det betyder, at jeg kan trække flere linjer rundt i mine fortællinger.

De nye tiltag har altså affødt en række fordele for kunstformidlingen, selvom de er udviklet i en tid, der kan synes begrænsende.

De udendørs introduktioner genoptages, når museet åbner igen den 3. december 2020 og du kan følge den digitale museumsvært hver uge på Skagens Museums Facebook-profil.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...