Det bliver kun strandparkerne, der får Blåt Flag. De øvrige strande kommer ind under en ny ordning

KOMMUNEN: Hvis det går som præsten prædiker, så vil der i år kun komme Blå Flag op over tre strandområder i kommunen.

Blå Flag ordningen er en international certificeringsordning for badestrande, der i Danmark administreres af Friluftsrådet og sidste år havde vi Blå Flag ved strandene i Skiveren, Kandestederne, Gl. Skagen, Skagen Sønderstrand, Damstederne, Bunken, Aalbæk, Bratten, Strandby Nord, Palmestranden, Hedebo, Sæby Nordstrand, Lyngså strand.

De strande, der i år vil få det Blå Flag op er Sæby Nordstrand, Palmestranden og Skagen Sønderstrand, der alle tre er defineret som Strandparker.

Trods de manglende Blå Flag ved de øvrige badestrande, vil der fortsat vil være høj fokus på badevandskvaliteten.

Derfor er det også ønsket, at bevare den tætte opfølgning på badevandskvaliteten for alle badestrande i Frederikshavn Kommune med 10- 15 vandprøver pr strand.

De vil blive defineret som Badepunkt strande efter en ordning, der også administreres af Friluftsrådet.

Omlægning fra Blå Flag til Badepunkt betyder, at der ikke er krav til kørefri zoner eller nødtelefoner.

Desuden er der ingen restriktioner på hunde og fremfor alt en forenklet administration

Planen er at den tilbageværende økonomiske og administrative besparelse, der er ved at reducere antallet af Blå Flag, skal tilgå driften på alle strandene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...