Storparcel med plads til 24 parcelhuse sættes i udbud i Aalbæk

AALBÆK: Kommunen vil nu igen søge at kickstarte byggemodningen af det store kommunale areal ved Søndergårdvej i Aalbæk.

Helt tilbage i 2010 forsøgte kommunen sig med salg af grundene - men uden held.

Dengang blev parcelhusgrundene udbudt til salg på betingelse af, at der blev solgt grunde svarende til byggemodningsudgiften - 6.455.000 kroner.

Men her 10 år efter vil kommunen igen afprøve om der er private interesser i at byggemodne parcelhusgrunde i Aalbæk.

Arealet skal benyttes til åben/lav bebyggelse med mulighed for at udstykke 24 parcelhusgrunde.

Ejendomscenteret indstiller, at arealet udbydes som storparcel til en mindstepris på 2.450.000 kroner ex. moms svarnede til 3.062.500 kroner.

Det vurderer Ejendomscenteret som områdets markedspris.

Arealet vil blive solgt til højstbydende, men skulle det mod forventning ikke blive solgt i udbud,, så vil arealet løbende blive sat til salg ved kommunens mellemkomst.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...