Erhvervshus Nord inviterer til månedlige drop in møder. Første gang er 27. februar

Erhvervshus Nord giver iværksættere uvildig vejledning om at starte egen virksomhed. Frem til sommerferien vil iværksætterkonsulent Sidsel Schmidt Andersen være at finde til drop in møder i Skagen.

Hvis man er skawbo og går med tanker om at starte sin egen virksomhed, behøver man ikke at køre til særlig langt, hvis man vil vende sin idé med en professionel iværksætterkonsulent. Erhvervshus Nord, som tilbyder uvildig vejledning til kommunens iværksættere, flytter nemlig deres iværksætterservice til Skagen én gang om måneden.

Hvis man har et fuldtidsarbejde, kan det måske være svært at afse tiden til at køre til Frederikshavn for at vende sin forretningsidé. Som en service til potentielle iværksættere i Skagen, rykker vi derfor fysisk til Skagen én gang om måneden om eftermiddagen, så det er nemt at droppe forbi eller booke en tid til en længere snak, forklarer Sidsel Schmidt Andersen, iværksætterkonsulent hos Erhvervshus Nord.

Iværksætterkonsulent Sidsel Schmidt Andersen vil være at finde i turisthusets lokaler på Vestre Strandvej 10 (Mødelokale 1. sal med indgang fra Trondsvej) fra klokken 16.00 – 18.00 de nedenstående datoer. Man er velkommen til at booke tid hos Sidsel på telefon 22 31 84 03. Man kan også komme forbi uden tid, hvor der så kan forekomme lidt ventetid. Dagene er:

Torsdag den 27. februar

Torsdag den 19. marts

Torsdag den 30. april

Torsdag den 28. maj

Iværksætterrådgivningen henvender sig også til virksomheder, der er op til fem år gamle, og som gerne vil have sparring på deres forretning. Så både potentielle iværksættere og yngre virksomheder er yderst velkomne.

Læs mere om iværksætterrådgivningen: https://www.erhvervshusnord.dk/ydelser/ivaerksaetterraadgivning

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...