42 procent af frederikshaverne har lagt hals til testpinden

KOMMUNEN: Det går imponerende godt med at få testet borgerne i Frederikshavn Kommune.

Siden lørdag har der været gang i massetestningen her i kommunen og på de første fem dage er næsten 25.000 borgere mødt frem og lagt hals til testen.

Det svarer til 42 procent af kommunens borgere og det er ganske fint på den korte tid.

Onsdag opfordrede borgmester Birgit Hansen os til at komme afsted - og den opfordring gælder fortsat.

For selv om børn under to år ikke i udgangspunktet testes, så er der stadig en del, de skal gennem møllen før vi er helt i mål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...