Skagen tager sig ud fra sin smukkeste side med julelys i lange baner

KOMMUNEN: Vi er nu kommet fri af de snærende bånd, som Coronaen lagde over vores landsdel i 14 dage.

Og selv om det stadig er en mørketid, så er den hurtige genåbning et tydeligt signal om, at der er lys for enden af tunnelen.

Og noget af det lys symboliserer julelysene på byens veje - et slags hjerternes lys som lindring mod mørket.

Som vi fortalte i sidste uge, er lysene allerede tændt så stemningen hos byens borgere kan blive løftet her op mod jul.

Dengang var julebyen på Kappelborg torv ikke helt på plads, men det er den nu, selv om den i år på grund af restriktionerne jo ikke bliver så livfyldt som den plejer.

Den står alene som et lysene monument over den fremtid, som vi alle angler efter oven på et 2020, der i alle måder har været et udfordrende år for alle – kunder som erhvervsdrivende.

Vi savner frihed og det sociale liv, noget vi bl.a. oplever på indkøbsturen i butikkerne og besøg på spisesteder.

Det er fortsat hårde tider, og vi er nok alle ved at være en smule corona trætte.

Men vi skal ikke bure os inde.

Vi har brug for at komme ud og møde andre mennesker.

Det plejer vi at gøre her i mørketiden.

Butikkerne har brug for den lokale opbakning, og det er i år specielt vigtigt, at vi husker at handle lokalt – julehandlen udgør en væsentlig del og er essentiel for årets samlede resultat - også selv om der er begrænsninger på levende musik og festivitas i gaden og i julebyen på Kappelborg torv.

Men handles, det skal der - så husk at vise hensyn og hav lidt ekstra tålmodighed samt hold afstand, så alle får en tryg, sikker og ikke mindst hyggelig julehandel.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...