Fuldt flot: Alt er ved at være klar til årets Blomsterfestival 1. og 2. juni i Bangsbo Botaniske Have

FREDERIKSHAVN: Da en gruppe haveentusiaster fra Bangsbo Botaniske Have i 1996 satte det lange ben forrest og gik den allerførste blomsterfestival i møde, var der ingen, der havde regnet med, at man samtidig havde startet en tradition, som nu materialiserer festivalens 24. år her 1. og 2. juni.

Ikke desto mindre blev det sådan, og i dag kan Bangsbo Botaniske Haves Blomsterfestival bryste sig af at have haft et støt stigende besøgstal år efter år.

Titusinder af plante- og haveinteresserede mennesker fra Norge, Sverige og Danmark er årligt valfartet til blomstermekkaet i Frederikshavns sydlige del, og i år bliver med garanti ikke nogen undtagelse.

For Bangsbo Botaniske Have beskrives af langt de fleste blomsterkyndige, som Danmarks hyggeligste Blomsterfestival, hvor arrangørerne hvert år disker op med et væld af boder.

Her kan man gå ombord i alskens planter og haverelaterede ting - og det gør de mange besøgende også.

Poser fyldes - enkelte er så fornuftige at medbringe små trækvogne - og vi andre må slæbe os en pukkel til, når de mange indkøbte lækkerbiskner skal fragtes til bilen og hjem for at blive plantet.

Sidste år stod den på frilandsvindruer - og dem skal vi nok have lidt flere af, hvis vores lille hjørne af virkeligheden skal omdannes til en nordligt liggende vingård.

Haveforeninger, amatørgartnere, planteskoler og andre med interesse i haver er med til at skabe rammerne - og står for salget i Bangsbo Botaniske Have betagende ramme.

I de over 100 pavilloner inviterer haveforeninger, ”amatørgartnere”, planteskoler, organisationer og foreninger Blomsterfestivalens publikum indenfor til kreative udstillinger og salg af alverdens planter så som rododendron, alpine planter, klematis, sukkulenter, orkidéer, liljer og mange andre spændende planter - der er samlet op mod 50m forskellige foreninger go privatpersoner samlet i pavillonerne.

Blomsterfestivalen er meget andet end blomster og brolæggere.

Festivalen byder også på familievenlige aktiviteter med musik og dans, og derfor er det en god idé at afsætte en dag eller to til at besøge Blomsterfestivalen, så der også bliver tid til at nyde de naturskønne omgivelser i og omkring Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavns sydlige bydel.

Løjerne skydes i gang lørdag morgen kl. 9.45, hvor FDF Frederikshavns mini band spiller ved flagstangen.

Kl. 10. åbnes årest blomsterfestival ved Bangsbo Botaniske Haves formand Preben Reinholt og med åbningstale ved borgmester Birgit. Hansen,

Efter talen spiller Naturhornsblæserne spiller ved flagstangen.

Fra 10.30-11 giver Sæby Folkedansere opvisning på plænen nedenfor Gartnerhuset., og fra 11.30-12 er det Frederikshavn BUDO, der giver opvisning i japansk kampsport samme sted.

Kl. 12. giver FDF Frederikshavn Brass Band koncert og kl. 13. giver DanceStudio Frederikshavn opvisning.

Kl. 17 lukker Blomsterfestivalen og åbnes igen søndag kl. 10, hvor der ud over boderne vil blive givet opvisning af Line Dance Frederikshavn, Frederikshavn Budo klub, Liana og Martin fra musikskolen giver koncert og FG 90 giver gymnastikopvisning.

Kl. 16.45 lukker Blomsterfestivalen og det, vi ikke har nået at plante endnu skal så i jorden hjemme på parcellen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...