Her i tiden med Corona, er der brug for gode aktiviteter for børnene. Det kan blive kedeligt at gå hjemme, ingen skolegang, ingen legekammerater og måske mangel på idéer til hvad man skal lave.

Et godt bud på en aktivitet, er at sætte rekord til Børnenes Rekordbog. Er man alene, kan man også sætte single rekorder. Alle børn kan være med i Børnenes Rekordbog. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Børnenes Rekordbog optager rekorder inden for grupperne: Størst, længst, mindst, flest, hurtigst, maraton

eller samlinger.

På grund af Corona kan bogens gældende regler ikke efterleves. Der skal være 4 voksne vidner, men det vil bogen i denne tid omgå, ved at børnene dokumenterer lidt bedre i form af billeder og mindst et voksent vidne, som medunderskriver.

Børnenes Rekordbog optager gerne nye spændende rekorder. Man kan lade sig inspirere på bogens hjemmeside: www.rekordbog.dk eller på bogens You-tube-kanal, hvor der ligger videoer af nogle af rekorderne. Har du spørgsmål, kan du ringe til bogens repræsentant i Frederikshavn kommune på tlf. 40 86 22 59.

Her nogle eksempler som evt. kan bruges til at slå en rekord:

Spiste 95 majskorn med en tandstik på 1 minut.

Stået på rulleskøjter uden pause 2 timer og 38 min.

Kastede en frisbee 33 gange til hinanden med en afstand af minimum 5 meter.

Fik en vingummibamse ned fra panden og ind i munden på 50 sekunder uden at bruge hænder.

Drenge: Løb på stedet 1 time og 1 sekund.

Eller find din/jeres egen rekord at sætte.

Har du har sat rekord, vil du efter at have sendt rekorden ind til bogen, modtage et diplom, som bevis for at du har sat rekord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...