En hård nød eller en hård svær kan hurtigt forårsage en knækket tand. Hvad gør man så 24. december

KOMMUNEN: Av! Den gode julestemning kan hurtigt blive spoleret, hvis du knækker en tand på flæskesværen eller julegodterne.

Det er typisk knækkede tænder, betændelse i en tandnerve eller problemer med en rodbehandling, der får danskerne til at kontakte tandlægevagten i dagene omkring jul og nytår.

De fleste tandlæger holder lukket i juledagene, men der er stadig hjælp at hente, hvis uheldet er ude.

Hvis du får tandpine eller mindre tandskader uden for din egen tandlæges åbningstid, fx smerter i en tand eller en tabt fyldning, kan du kontakte tandlægevagten i din region.

Tidsbestilling på tlf. 70 20 02 55:

Lørdage, søndage og helligdage (inklusive 24. og 31. december) kl.9-10,

Har du større skader, og holder din egen tandlæge og tandlægevagten lukket, kontakt da lægevagten på tlf. 70 150 300.

Ring til lægevagten, før du tager på akutmodtagelsen.

Når du ringer, får du rådgivning allerede i telefonen, og lægen vurderer, hvor du får den rette behandling.

Husk dit gule sundhedskort, vær opmærksom på at du typisk skal betale kontant eller med dankort, og at priserne er højere end ved en normal tid hos tandlægen.

Der kan være lang ventetid, men tandlægerne vil gøre, hvad de kan for at hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Du kan også selv gøre noget for at forebygge tandpine i juleferien.

Vær forsigtig, når du bider og tygger i noget hårdt som flæskesvær og nødder, så du undgår skader på tænderne.

Mange af os spiser lidt flere søde sager i december.

Vær opmærksom på, at de sukkerholdige ting, du spiser mellem hovedmåltiderne, giver størst risiko for huller i tænderne. Især hvis det klistrer fast til tænderne, fx tørret frugt, karameller og sukkerstokke.

Husk derfor – ikke mindst i juletiden - at børste tænderne med tandpasta med fluorid morgen og aften i to minutter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...