FREDERIKSHAVN: Der er spænding for hele familien i den film, Skagen Bio vist søndag eftermiddag - Julemandens Datter 2 - filmen har undertitlen Jagten på kong Vinters krystal.

Lucia bor i Grønland med sin far Julemanden og sin mor Claudia.

Lucia er den første pige nogensinde på Den Internationale Julemandsskole.

Midt i de travle juleforberedelser bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og nu er selve julen i fare for alle verdens børn.

Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet, og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Men da de leder efter den rigtige tyv, kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens hjerte for evigt.

Nu er det op til de to bedste venner at finde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.

Den første film om julemandens datter havde premiere i 2018, og den var en stor succes med næsten 200.000 solgte billetter i Danmark og Norge.

Filmen er siden solgt til at blive vist i en række andre lande, bl. a. Tyskland, Italien, Taiwan og Estland.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...