Der blev nydt is, sol og udsigt på Solnedgangspladsen i Gl. Skagen i weekenden.

Solnedgangspladsen er for mange forbundet med en helt særlig stemning med bjergtagende solnedgange, der kan nydes sammen med en is.

Det får naturligvis mange til, at besøge stedet og måske endnu flere nu, hvor Solnedgannskiosken har åbent for sæsonen alle ugens dage fra kl. 10 til solnedgang.

Men Politiet der patruljerer i hele området lægger en dæmper på fornøjelsen og opfordrer i tale og skrift til, at holde afstand og ikke samles i større grupper. ”Søg væk fra området hvis det ikke er muligt at holde afstand.” står der på de opsatte skilte. Smitterisikoen med Corona virus er for stor, hvis der er for mange personer forsamlet på samme sted. Hvis det ikke respekteres kan Politiet indføre et midlertidigt opholdsforbud i området omkring Solnedgangspladsen og iskiosken.

Søndag eftermiddag så alle ud til, at nyde både is, udsigt og socialt samvær uden at komme i konflikt med lovens håndhævere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...