KOMMUNEN: Tirsdag 12. januar kl. 19.00 inviterer Frederikshavn Gymnasium alle interesserede til virtuelt åbent hus.

Overvejer du at tage en ungdomsuddannelse i gymnasiet på STX, HF eller Maritim Student, så er åbent hus-arrangementet en god lejlighed til at se nærmere på den skole, der kan blive en spændende del af din hverdag i de kommende år. Såvel kommende elever som deres forældre er meget velkomne til at deltage.

Arrangementet starter kl. 19 via streaming (link findes på gymnasiets hjemmeside og facebookside).

Her vil alle aftenens gæster blive budt velkomne og få en forsmag på de mange tilbud, som skolen byder på.

Der vil være fokus på såvel faglige som sociale aktiviteter.

Gennem film og mødet med vores elever og studievejledere, der vil være aftenens virtuelle guider, som kan give interesserede et indtryk af den skole, der kan blive din i de kommende år.

Man kan høre elever fra forskellige studieretninger/fagpakker fortælle om deres uddannelse og dagligdag, samt om skolens mange sociale og faglige aktiviteter udenfor skoletiden.

I møderummene vil man også kunne tale med en studievejledere/uddannelsesleder, og der vil være mulighed for at høre om og spørge til de to spændende tiltag – sportsklasser og Maritim Student, STX – som blev lanceret sidste år.

Åbent hus på gymnasiet var oprindeligt planlagt til også at inkludere en mulighed for fysisk fremmøde.

Dette er med de seneste udmeldinger fra myndighederne desværre ikke længere muligt, men hvis du ønsker et fysisk besøg på gymnasiet, kan du booke en besøgstid ved at skrive til ol@frhavn-gym.dk.

Tilbuddet om et besøg vil være gældende, når de nuværende restriktioner ophæves og frem til 1. marts 2021, hvor der er ansøgningsfrist til ungdomsuddannelserne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...