Sundhedscenter Skagen havde håbet på et cykelhold men der var nok interesserede til tre hold

SKAGEN: - Det vrimlede ind i Sundhedscenteret med skawboer og ålbækkere som alle gerne ville lave cykel ture sammen. Vi havde lavet kaffe og havde dækket op i Caféen. Men vi blev nødt til at slæbe stole ind i træningssalen for at kunne være der alle sammen.

Det fortæller en glad sygeplejersker fra Sundhedshcenter Skagen Susanne Højrup Pedersen.

Sundhedscenter Skagenhavde i samarbejde med Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpels inviteret til møde i Sundhedscenteret, 29 januar for at se om der i Skagen var interesse i at lave cykelturer hvor alle kunne være med.

- Vi forestillede os et gratis cykelhold for cykelglade borgere, som kan lide at få frisk luft og være sammen med andre. Al erfaring viser, at motionsfællesskaber gør det nemmerefor den enkelte at fastholde og vedligeholde ”et sundere liv”, forklarer Susanne Højrup Pedersen.

Og der blev etableret hele tre cykelhold. To, der vil køre kortere ruter på 5-6 kilometer og et, der har planer om at cykle lidt længere ture hver gang. Det første hold er startet op, og de to øverige hold starter i marts.

Opstarten blev blandt andet sat i gang af Steen Jørgensen, formanden for Diabetesforeningen.

Han fortalte om, hvordan de i Frederikshavn, havde lavet motionscykelture sammen. Steen Jørgensen var rigtig god til at fortælle, hvor meget motionscykling havde gjort for ham.

Han fortalte også om hvordan han havde opnået vægttab og var blevet reduceret i både blodtryksmedicin og diabetes medicin.

Der er stadig masser af muligheder for at deltage på cykelholdene, der er åbne for alle.

Hvis du er interesseret i at cykle med på et af holdene, så henvend dig i Sundhedscenter Skagen, Hans

Baghs Vej 23 G. Tlf.: 9845 5232

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...