Hvem strikker, hvorfor strikker vi, og hvordan har vi gennem tiden inspireret hinanden - tilmed over store afstande. Kom med på et strejftog gennem tid og sted i strikningens kulturhistorie sammen med Alice Brakchi, lørdag 23. marts, kl. 13.00-16.00 på Frederikshavn Bibliotek.

Det er blevet moderne at strikke, og både unge og ældre mødes om interessen ved strikkefestivaler og strikkecaféer rundt om i landet. Strik skærme os ikke bare mod vind og vejr, det fortæller både historie og kulturhistorie. Dagens gæst, tidligere håndarbejdslærer, Alice Brakchi har studeret strik og har bl.a. samarbejdet med museer m.m. På Frederikshavn Bibliotek fortæller hun om strikningen, som starter i Mellemøsten år 256 e.Kr. og følger vejen via Ægypten til Italien og Spanien. Den kulturhistoriske rejse sammen med Alice slutter i Danmark, Norge og Sverige med eksempler på, hvordan nutidens strikkedesignere får inspiration i de gamle arbejder.

Aftenen byder også på indblik i strikketeknikker og Alice Brakchi medbringer eksempler på mange slags strik samt bøger til at understøtte foredraget, som er arrangeret i samarbejde med Kreastedet og Strikkefeen.

Billetterne finder du på bibl.frederikshavn.dk under Det sker eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...