KOMMUNEN: Der oprettes fra næste uge en lang række vaccinationssteder - også i Frederikshavn Kommune.

Her skal borgere, som er over 65 år, og som både modtager personlig pleje og praktisk bistand fra kommunen, have mulighed for at blive vaccineret.

Disse borgere inviteres via e-Boks, og der lægges løbende tider ud.

Planen var oprindeligt at klare sig med få centrale vaccinations-steder, men da denne gruppe er geografisk spredt vælger man en mere decentral løsning.

- Vi har erfaret, at det ikke dur for mange af disse borgere over 65 år, der både får personlig pleje og praktisk bistand, at de skal køre langt for at blive vaccineret. Derfor er kommunerne lige nu ved at pege på steder, hvor vaccination af disse borgere kan foregå fra næste uge, siger koncerndirektør Anne Bukh.

I løbet af weekenden vil de konkrete vaccinations-steder være på plads, og sp meldes placeringen ud.

- Alle borgere skal nok blive vaccineret, så der er ingen grund til at frygte, at man som borger ikke kan blive vaccineret, hvis man ønsker det. Alle kommer til, lover koncerndirektør Anne Bukh.

På vaccinationsstederne, vil der være støttepersonale, der kan hjælpe borgerne, og som det var tilfældet med vaccinationen på plejecentrene, så er det praktiserende læger, der vil stå for at give selve vaccinationen, eventuelt med hjælp fra regionens vaccinatører.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...