Læserbrev om musik og støj og fastboende

Af Flemming Hardy Olsen

fho.skagen@gmail.com

INDLÆG: Det er vel legitimt at forholde sig til den måde turismen øger støjniveauet i de blandede boligområder, hvor parcelhuse er omdannet til feriehuse og har udviklet sig til ’en udlejningsforretning for ejeren.’

De fleste holder sjældent en ”appelsinfri ferie” i Skagen, hvilket jo er i orden, men fest og bægerklang til klokken langt ud på natten med ødelagt nattesøvn til følge, højner jo ikke ”livskvaliteten hos os fastboende i området”.

Det er næppe så attraktivt at bosætte sig i Skagen når den ferierende glade ungdom mfl.´ i flere tilfælde knalder kæmpe højtalere ud på græsplanen og ’påtvinger hele området deres festmode’. Desværre er det et udbredt fænomen.

På campingpladsen lige bagved vort boligområde skal der være ro klokken 23:00 - 7:00 på pladsen, ellers vanker ’lejrfatters hammer’, jævnfør ordensregler på godkendte campingpladser.

Hvem beslutter hvad og hvem bestemmer?

Skagen spillestedernes kommunale dispensationer i forhold til et acceptabelt lydniveau her bør ”Byfædrene” stramme op og modernisere og tilbageføre dispensationen så vi overholder miljølovgivningen, desuagtet at et kækt byrådsmedlem fra Frederikshavn mener: ”at det ikke er Skagens undergang” -skide være med naboerne (min bemærkning)

I mit verdensbillede, hvor alle skal tilgodeses og demokratisk tages med på råd er det vigtig at have en turismestrategi der imødekommer alles ønsker. Kom gerne med kritik når bare den ikke rammer større eller mindre virksomheders ”indtjeningsmuligheder.”

Det er trods alt alle de gæster og turister der kommer til vores område vi i Skagen skal leve af. Sådan bliver der svaret når der klages. Så er debatten tilsyneladende lukket ned, det kunne være, at der åbnede sig nye perspektiver for udvikling?

Der er formentligt få måske ingen der mener, at der bør sættes en bom op ved Knasborg å?

Jeg tror og håber der findes en mere nuanceret åben demokratisk vej midt imellem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...