Nu vil Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) med en bevilling fra Trygfonden på 1,5 mio. kr. styrke indsats mod drukneulykker i danske lystbådehavnen. Hvert år drukner der nemlig 10-12 personer i havne og lystbådehavne, fremgår det af en pressemeddelelse fra foreningen. Bevillingen skal bl.a. bruge til en risikovurdering af havne og en vejledning i placering og brug af sikkerhedsudstyr på havne.

Omkring 300 lystbådehavne vil således over de næste tre år få tilbudt hjælp til en risikovurdering af havnen og et oplæg til at placere stiger, redningskranse, bådshager og brandslukkere bedst muligt. Desuden vil de få mulighed for at blive certificeret som Sikker Havn - altsammen med det formål at forebygge drukneulykker, fremgår det.

20 lystbådehavne og én erhvervshavn er i dag Sikker Havn-certificeret, d.v.s. har en tydelig skiltet plan for, hvor redningsudstyret er placeret, og en plan for opsyn med udstyret:

- Med 300 lystbådehavne i Danmark er det en stor opgave, vi har kastet os ud i. Vi mærker en stor interesse fra havnene, og Trygfondens donation gør det muligt at forberede og gennemføre en moderne og målrettet indsats for at udbrede sikkerhedsudstyr, og ikke mindst kendskabet til brugen af det, siger Jesper Højenvang, der er direktør i FLID.

Trygfonden Kystlivredning har gennem en årrække risikovurderet mere end 250 strande i Danmark. Nu skal de gode resultater bruges på havnene, siger programchef René Højer:

- Der er ingen tvivl om, at det højner sikkerheden, når en strand - eller en havn - bliver gennemgået på systematisk vis. Jeg glæder mig meget til, at de danske havne bliver mere sikre med dette fine projekt.

Indsatsen sker i samarbejde med Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Søsportens Sikkerhedsråd.

W

flidhavne.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...