Elever og lærere er sendt hjem

KOMMUNEN: Alle Handelsskolens elever og ansatte er sendt hjem efter statsministerens påbud, men undervisningen fortsætter online.

De unge vil foreløbig frem til fredag 27. marts ikke mødes på gangene eller i klasselokalerne på Frederikshavn Handelsskole. Men eleverne på EUD, EUX, HHX og KKU kommer ikke til at miste deres undervisning.

Allerede fra fredag 13. marts skal al undervisningsmateriale hentes på det fælles kommunikationssystem Lectio.

- Vi tager selvfølgelig situationen yderst alvorlig og vil til hver en tid leve op til myndighedernes anbefalinger. Vi bestræber os på – også i denne vanskelige tid – at levere bedst mulig undervisning og service.

- Undervisningen forsætter derfor som fjernundervisning, forklarer direktør Brian Andersson.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...