Præmiesummen er på hele 147.000 kroner

SKAGEN: For 8. år i træk arrangerer Nordjyske Medier Handel Lokalt i dagene op til jul. Det sker i samarbejde med Skagens Erhvervsliv, der igen stiller velvilligt op.

Fra og med 25. november til og med 22. december kører Handel Lokalt konkurrencen.

Hver gang du handler hos én af de deltagende butikker eller restauranter, kan du udfylde en konkurrencekupon og aflevere den i butikken/restaurantens jule-postkasse.

Konkurrenceformen er meget populær blandt de handlende og er noget man ser frem til hvert år.

Udfyld kuponer og vær med i de lodtrækninger, der foregår hen over december med mulighed for at vinde store gode lokale gevinster.

Desuden er man med til at støtte op om at handle lokalt, som har stor værdi for byen som helhed.

Præmiesummen er i år på 147.000 kr. sponseret af de deltagende butikker og restauranter.

Hver uge bliver der fundet 135 vindere af julegavebeviser på 200 kr., som offentliggøres i Skagen Onsdag 4/12, 11/12 og 18/12.

Den store ”Live” udtrækning i Julebyen af julens hovedgevinster plejer at fylde pladserne foran Kappelborg og ved Vandkunsten.

Det forventes også i år, hvor Skagens største ”Julegaver” udtrækkes ved Vandkunsten søndag 22. december kl. 13.

Her udtrækkes 10 præmier, hvor 1. præmien er julegavebeviser for 25.000 kr.

Husk at udfylde fuldmagt bag på konkurrencekuponen, hvis du er forhindret i at være tilstede ved udtrækningen 22. december.

Skulle du være heldig at vinde én eller flere af gevinsterne i Handel Lokalt, kan de bruges til julegaveindkøb eller nyd en middag i én af de deltagende restauranter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...