Tidligere var det ikke så muntert at fejre fastelavn - for det stakkels dyr

I dag kan billedet af glade kat virke som ikon for fastelavn, men for et par hundrede år siden var det ikke altid lige sjovt at være kat - til fastelavn.

At slå katten af tønden er en skik, der menes at stamme fra Chr. den 2.’s hollænderbønder.

Helt frem til slutningen af 1800-tallet kunne man opleve tøndeslagning med en rigtig, levende kat inde i tønden - så sent som i 1880’erne.

Christian den 2. tilbød hollænderne ophold på Amager, jord og gode økonomiske muligheder og livsbetingelser, der langt oversteg, hvad de fleste bønder i datidens Danmark overhovedet kunne drømme om.

Hollænderne fejrede bl.a. fasten ved at putte en kat i tønden, sømme den til, og slå til tønden, indtil den revnede. I øvrigt var katten ikke det eneste dyr, som festen kunne gå ud over. Andre lege handlede om at rykke hovedet af en levede gås eller hane, der var ophængt i benene. Halsen var smurt ind i en fedtet substans, hvilket gjorde det sværere for deltagerne at få fat, når de red under dyret.

I folketraditionen er katten et mistænkeligt dyr, der kan bruges som symbol på ting, man ønsker at jage væk. Hanen er derimod snarere et symbol på den frugtbarhed, man håber at se på marker og i stalde.

I Tyskland havde man også ”katzenschlagen” - en slags rituelt kattedrab, hvor dyrene f.eks. blev levende begravet på marken. Katten sås som en slags symbol på alt det onde, man ønsker at jage bort ved forårets start.

Efterhånden blev det heldig vis almindeligt at bruge en død kat eller en figur, lavet af strå eller gamle klude.

Tønden kunne også rumme andre ting, måske en død fugl eller noget aske. Som regel fik de danske katte dog lov at løbe, når bunden var gået ud af tønden.

I vor tid er indholdet for længst blevet skiftet ud med noget mere dyrevenligt - frugt, slik og andre godter falder ud af tønden, når den revner i dag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...