Men der er stadig begrænsninger på, hvor mange der må være på pladsen ad gangen

KOMMUNEN: Nu kan alle biler – uanset endetal på nummerplade - besøge genbrugspladserne i Frederikshavn Kommune.

Genbrugspladserne følger fra lørdag de normale åbningstider.

Det vil sige, at du også kan besøge pladserne i Skagen, Ravnshøj og Sæby på påskens helligdage, hvor de har åbent fra kl. 10-16.

Ved de større pladser vil der fortsat være vagter, der regulerer adgangen.

Her skal du gøre stop ved stoplinjen og afvente signal til at køre ind og læsse af.

Når du benytter genbrugspladsen, skal du stadig være opmærksom på følgende:

Du skal være selvhjulpen på pladsen – vi vejleder gerne på afstand

Medbring selv nødvendige redskaber – fælles grebe, koste og andet vil være fjernet for at mindske risiko for smitte

Medbring værnemidler (handsker, håndsprit mv.) til eget brug

Så få i bilen som muligt – lad børnene blive hjemme

Kundetoiletter vil være aflåst

Hav tålmodighed og kør hjemmefra i god tid, så du kan være igennem eventuel kø, inden vi lukker

Overhold Sundhedsstyrelsen retningslinjer og hold afstand til personale og andre brugere på pladsen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...