Vejene omkring RelieFhuset på Bundgarnsvej i Ålbæk, var igen i år fyldt til bristepunktet med trafik og mennesker.

Det er FDF Aalbæk der virkelig kan trække folk til, når de afholder det store traditionsrige loppemarked.

Det er møbler, sko, tøj, kunst, isenkram, legetøj som mange kommer år efter år, eller finder nyt læsestof i form af bøger og blade. Også radio og TV bliver der solgt en del af, fortalte de i teltet med elektronik. På pladsen kunne man også købe is, slik, pølser og cafeteriet bød på kaffe og hjemmebag.

I var der ikke auktioner over lopperne i år.

- Vi har i stedet for auktioner, sat højeste bud på udvalgte lopper på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, fortæller kredsleder Anne Marie Slotved. - Loppemarkedet er med til at vi kan holde den laveste kontingent og, at vores medlemmer betaler en meget lavere pris, når vi skal på sommerlejr, slutter Anne Marie Slotved, det havde travlt med at betjene kunderne i teltet med porcelæn.

Når loppemarkedet er slut destrueres de ting der ikke bliver solgt.

Det tøj der ikke bliver solgt på loppemarkedet, får Kirkens Korshær, resten henter et firma der destruerer det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...