Villy Mougaard fra Viborg deler ud af sine erfaringer

FREDERIKSHAVN: Haveselskabet, Frederikshavn kreds har tirsdag den 26. februar 2018 i Maskinhallen, Skolegade 8 i Frederikshavn et foredrag om frugter og bær i vore haver. Foredraget starter kl. 19.

Det er Villy Mougaard fra planteskolen Blomstergården ved Viborg, der kommer og holder foredraget og viser en billedserie om havens bær og frugter og deres anvendelses muligheder. Villy Mougaard, der bl.a. er uddannet frugtavler, vil fortælle om sine erfaringer med bær og frugt gennem mere end 20 år, hvor han ved podning og stiklingeformering har fremavlet mange spændende frugt- og bærbuske. Som daglig leder i planteskolen har foredragsholderen stor erfaring med dyrkning af frugt og bær uden brug af gift. Foredraget starter med juni måneds tidlige bær og slutter med de seneste æbler.

Mindre kendte bær og frugter

I foredraget vil Villy fortælle om forskellige frugt og bærbuske, som ikke er så kendte, men udmærket kan dyrkes i Danmark. Som spændende og ikke så kendte bær og frugter, kan nævnes spiselige rønnebær, figen, morbær og aronia. Foredraget suppleres med smagsprøver på most, marmelade og andre produkter fra de mange spændende frugter og bær, som Villy avler i hans frugtplantage og planteskole. Kom til foredraget og få viden om, hvilke frugter og bær, der kan dyrkes i vore haver uden brugt af gift og få viden om bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i frugt og bærbuske. Ligesom man får viden om anvendelses muligheder af de forskellige frugter og bær. Villy Mougaard har blandt andet ydet en stor konsulent bistand i forbindelse med genskabelse af Nellemanns have i Sæby.

I pausen serveres kaffe/te og smagsprøver, ligesom der sælges amerikansk lotteri med flotte præmier.

Alle er velkomne til at deltage - også selv om man ikke er medlem af Haveselskabet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...