Frederikshavn bruger 1243 kroner årligt pr. indbygger på sports- og fritidstilbud

KOMMUNEN: Foreningslivet blomstrer, og flere steder i landet bliver der på daglig basis trænet fodbold på det lokale baneanlæg eller spillet håndbold i lokalforeningens hal.

Det høje aktivitetsniveau understøttes i høj grad af de danske kommuners økonomiske tilskud til borgernes sports- og fritidsaktiviteter, som ifølge tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er stigende.

Her fremgår det nemlig, at landets 98 kommuner i gennemsnit har øget deres forbrug på sport og fritid med 186 kroner per borger siden 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft, svarende til en stigning på 18 procent.

I 2019 står kommunerne således til i gennemsnit at bruge 1.235 kroner per borger, og det overgår sidste års rekord, som lå på 1.229 kroner per indbygger.

Frederikshavn placerer sig akkurat lige over gennemsnittet med 1243 kroner pr. indbygger og er i Nordjylland den kommune, der leverer fjerdeflest penge til klubaktiviteterne.

Højdespringer er Vest Himmerland med 1329 kroner fulgt af Brønderslev med 1267 kroner og Aalborg med 1266 kroner.

Opbakningen til sports- og fritidsaktiviteter er vigtig, da det ofte danner grobund for stærke lokalsamfund i den respektive kommune, lyder vurderingen fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

I fællesskab med Spar Nord Fonden uddelte Spar Nord i 2018 62,5 millioner kroner til lokale foreninger og andre projekter.

- Kommunernes tilskud til sport og fritid har stor betydning for udviklingen i de små bysamfund – især i provinsen – som i høj grad beror på de lokale foreninger, hvor borgerne mødes om den pågældende sports- eller fritidsaktivitet.

- Derfor er økonomisk støtte til sports- og fritidsaktiviteter også noget, der potentielt kan gøre små lokalsamfund mere attraktive for boligsøgende.

- Der er derfor ikke kun tale om sundhedspolitisk støtte fra kommunerne, men i ligeså stort omfang opbakning til de små lokalsamfund, der findes rundt omkring i Danmark, siger han.

- Udviklingen i kommunernes støtte til sport og fritid led ellers ifølge tallene et knæk tilbage i 2016, hvor tilskuddet på landsgennemsnit blev nedsat med 13 kroner per borger.

Siden da har kommunerne dog skruet op for støtten, og de seneste fire år er fritidsforbruget vokset med 50 kroner per borger, hvilket svarer til en stigning på 4 procent.

Ifølge Jens Nyholm har man i mange hovedstadskommuner en tendens til at bruge flere penge på sport og fritid end i resten af landet.

- Ni ud af de ti kommuner, der bruger mest på borgernes sports- og fritidsaktiviteter, ligger ifølge tallene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i Region Hovedstaden.

- Og tager man et nærmere kig på bunden af listen, så kan man se, at alle kommuner er placeret uden for København, primært i det jyske, forklarer han.

- Faktisk er der en forskel på hele 1.797 kroner mellem Ishøj Kommune, der bruger mest, og Samsø Kommune, som bruger mindst.

- Der ligger sandsynligvis demografiske årsager bag den store forskel, som kan variere fra kommune til kommune. Eksempelvis spiller alderssammensætningen og antallet af unge i kommunerne en stor rolle, da mange unge ofte medfører et højt aktivitetsniveau i lokalforeningerne.

- Og da de fleste unge flytter ind til byerne, så vil bykommunernes støtte til sports- og fritidstilbud oftest være ret høje. Derudover kan kommunernes økonomi samt behovet for økonomisk støtte i de forskellige kommuner også variere, hvor foreningernes eget aktivitetsniveau samt økonomisk støtte fra det lokale erhvervsliv eksempelvis kan have en indflydelse på kommunernes tilskud til sports- og fritidsaktiviteter, siger Jens Nyholm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...