Nordic Gaming Festival tager socialt ansvar og udbyder 10 fripas

KOMMUNEN: 28. februar skydes der gang i en festival, der kan få hårene til at rejse sig på en hvilken som helst gamer.

Nordic Gaming Festival er nemlig klar til start i Arena Nord, hvor det går løs frem til og med 1. marts.

Det er ikke helt gratis at delatge, men nu er Nordic Gaming Festival klar til at giver en håndsrækning til 10 unge, der ikke har økonomi og mulighed for deltagelse til arrangementet ellers.

Derfor åbnes der nu op for ansøgninger om at deltage på den første udgave af Nordic Gaming Festival, med alt hvad det kræver.

Festivalen er i samarbejde med Frederikshavn Fritids og Esport Forening samt JN Computer gået i gang med forberedelserne til den første udgave af Nordic Gaming Festival.

Og her ønsker man at tage et socialt ansvar ved at tilbyde 10 unge at få en fantastisk oplevelse med deltagelse i eventet.

Nordic Gaming Festival udlodder derfor 10 stk. Lanbillet all inclusive deluxe, hvor der ligeledes stilles computer inkl. udstyr til rådighed.

Altså vil den unge få en weekend med gaming, aktivitetszone, 5 måltider og overnatning inkl. madras og dyne.

Alt i alt en fuldendt oplevelse.

Man kan ansøge om at komme i betragtning frem til 14. februar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...