KOMMUNEN: Selv om partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 procent af stemmerne på nogle af valgstederne ved sidste valg.

Dansk Folkeparti var med 48,7 procent af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds - det man kalder Thulesen Dahls baghave.

Men her i den nordre ende af landet kan vi såmænd også godt - her er der bare ikke så meget vind i sejlene til dansk Folkeparti.

Anderledes stiller det sig for Socialdemokraterne.

Således tegner Socialdemokraterne på valgstedet Frederikshavn Nord sig for 39,1 procent af de afgivne stemmer.

Og det er det valgsted, der målt med socialdemokratisk alen er med i top 10 på en hæderfuld 10-ende plads.

Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse.

I mange år indtog Frederikshavn en førende plads netop her, men efter opsplitning i mindre enheder, har man tabt førerdepechen.

Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere).

De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere.

Tidligere indskrev Hirsholmene sig som landets mindste valgsted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...