Forfatter, sanger og musiker Elisabeth Gjerluff Nielsen tegner mandag den 9. marts kl. 19 i biografsalen, Kulturhus Kappelborg billedet af familieliv og søskenderelationer i sin barndom i 1960-erne.

Elisabeth Gjerluff Nielsen er søster til bl.a. sangeren Peter A.G, og i bogen med hendes barndomserindringer fortæller hun om det konfliktfyldte samvær med sine fire søskende, hvor hun er den yngste.

Hun perspektiverer ligeledes til voksenlivet i København, hvor hun må erkende, at de fire nu ’store børn’ er meget langt fra hinanden. Der er rod i relationerne, afstand mellem søskende og forsøg på at udbedre konflikterne i den kendte musikerfamilie.

Udgangspunktet er en nytårsaften i 1997, hvor de fire voksne søskende er sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før.

Køb billet

Kom og hør Elisabeth Gjerluff Nielsen fortælle historien om sin barndom – gennem oplæsning, spørgsmål og debat.

Prisen er 100,- kr. pr. billet, som du køber på www.bibl.frederikshavn.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...