Finn Hviid Bredahl fra Nibe kommer selv til Skagen Boghandel 29.februar.

Højt synger Nattens Dronning er en kontrafaktisk slægtsroman, der dækker en

periode på mere end 100 år blandt andet i Skagen. Bogen er skrevet af Finn Hviid Bredahl fra Nibe og det er hans første roman.

I forbindelse med lanceringen af min debutroman ”Højt synger Nattens Dronning”, kommer jeg til Skagen for at signere bøger hos Skagen boghandel, lørdag, den 29 februar kl 11.30 - 13.00.

Da store dele af min bog foregår i og omkring Skagen, synes jeg det er oplagt at aflægge besøg her.

Arrangementet er tidligere blevet meddelt til afholdelse den 22.02, men er blevet flyttet en uge, oplyser Finn Hviid Bredahl.

Den kontrafaktiske fortælleform dækker over faktiske hændelser og virkelige personer, som forfatteren digter videre på og sætterind i sit helt eget univers der, med afsæt i forfatterens egen familiehistorie, bringer læseren til både zarens Rusland, til en sigøjnerfamilies opbrud fra Preussen og til Skagen, lige før de berømte malere for alvor slog sig ned i den lille købstad.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...