Folkeuniversitetet i Skagen har et forårsprogram, der efter et hurtigt blik, indeholder fire meget forskellige foredrag.

Ved nærmere læsning kan man dog godt finde en – måske utilsigtet – rød tråd: Hvor kommer vi mennesker fra, hvordan bliver vi til noget eller til os selv, hvad længes vi efter, og er vi i al vor stræben ved at ødelægge den jord, som menneskehedens fortsatte eksistens er afhængig af?

Den 11. marts lægges der ud med den nyeste viden om menneskets oprindelse, fra homo erectus, neandertaler og denisova til homo sapiens, fra jægere og samlere, der spredte sig fra Afrika, løftede sig over dyrene og ved hjælp af forstand og bevidsthed gjorde sig til herrer over alt andet levende. Denne antropologiske verdenshistorie fortælles af cand.mag. Ulf Tophøj.

Den 25. marts er der foredrag om at finde lykken med udgangspunkt i Henrik Pontoppidans klassiker Lykke-Per.

Johan Rosdahl, der er formand for Pontoppidanselskabet, vil fortælle om figuren Lykke-Per, der findes som helt i folkeeventyrene, f.eks. den uduelige lillebror, der ender med at få prinsessen og det halve kongerige, og om romanens miljøer og tidsbillede, der er baggrunden for vor egen tid.

Bille Augusts filmatisering af romanen vil også blive omtalt.

Stræben efter lykke og harmoni, præget af splittelsen mellem ånd og materie, er grundlaget for det romantiske verdensbillede og dermed også for romantikkens musik i første halvdel af 1800-tallet. Folkeuniversitetet fortsætter den 8. april rækken af foredrag, hvor musikhistoriker Jan Mygind deler ud af sin store viden om musik i kontekst af tidens kulturelle strømninger. Med udgangspunkt i Tyskland bredte romantikken sig til hele Europa, ikke mindst til Danmark, hvor vi taler om Guldalderen. Som sædvanlig har Jan Mygind masser af musikeksempler med.

Fra homo sapiens’ indtagelse af verden og stræben efter det gode liv til den aktuelle tilstand på ”Moder Jord” er der et udfordrende tankespring. Folkeuniversitetet slutter forårssæsonen den 27. maj med et foredrag af meteorolog Jesper Theilgaard om klimaforandringerne. Hvad ligger bag de forandringer, vi ser tydeligere og tydeligere, og hvad er risikoen for fremtiden – for vore børn og børnebørn? Kan forandringerne også give nye muligheder for vores samfund, og hvad vil der i så fald kræves af nutidens politikere og borgere?

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...