Vi køber stjålne varer for over 2 milliarder årligt - det skubber til indbrudsbølgen

KOMMUNEN: Vi skal se os bedre for, når de shopper brugt på nettet.

Hælermarkedet er en milliardforretning, og alene i 2019 købte omkring 250.000 danskere stjålne varer for cirka 2 milliarder kroner.

Tidligere blev danskerne tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, dokumenterer en omfattende undersøgelse af det danske hælermarked.

Og ser på på geografien, så er det ikke ena ktivitet, der er forbeholdt folk i snuskede storbykvarterer.

I Frederikshavn Kommune er vi også godt med.

Antallet af lejlighedshælere i vores kommune er tæt på 2500 i følge Det Kriminalpræventive Råd.

Men nu skal en stor oplysningsindsats gøre op med hæleri, der er en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark har titusindvis af indbrud i private hjem.

- Hvis du køber hælervarer, bestiller du i realiteten et indbrud og øger risikoen for, at du eller naboen får besøg af indbrudstyve.

- Danmark har tre gange flere indbrud i private hjem end Sverige og Tyskland, så der er god grund til at sætte ind.

- Hvis danskerne er mere opmærksomme, når de shopper brugt, bliver det vanskeligere for indbrudstyvene at afsætte de stjålne varer, siger Britt Wendelboe, programchef for partnerskabet Bo trygt, som TrygFonden,

Foreningen Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag.

Bo trygt vil reducere antallet af indbrud og øge trygheden i Danmark – bl.a. ved at mindske efterspørgslen på stjålne varer.

- Rigtig mange danskere – op mod en kvart million – køber stjålne varer. Det er vores klare opfattelse, at langt de fleste gør det uden at være klar over det. Otte ud af ti danskerne synes, det er svært at vurdere, om de brugte varer er stjålne. Mange tror nok, at hælervarer primært sælges i baglokaler på værtshuse, men den forestilling holder ikke. Hæleri foregår i høj grad på nettet, siger Jonas Mannov, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Bo trygt lancerer nu kampagnen ’Hæler? Ikke mig’, der skal hjælpe danskerne til at styre uden om hælervarer på nettet. Kampagnen skal bidrage til at øge danskernes kritiske sans, når de shopper brugt.

- De fleste vil nok mene, der er noget uldent ved det, hvis en handel skal foregå på en rasteplads, eller sælger kun tager imod kontanter.

- På samme måde skal danskerne være mere opmærksomme, når de handler brugt på nettet.

- Derfor hjælper vi med nogle enkle råd, så det er nemt at gøre det rigtige:

- Betal med MobilePay og kig efter NemID hos sælger, så ved du hvem du handler med.

- Folk, der sælger stjålne varer, ønsker ikke at blive sporet, så hvis de kun vil tage imod kontanter, bør alarmklokken ringe, siger Britt Wendelboe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...