Klar til alle inden advent i år

SKAGEN: Inden det bliver 1. søndag i advent vil Nord Energi Fibernet være færdig med at etablere hovednettet i Skagen, og det betyder at alle hustande i Skagen derefter har mulighed for at blive tilsluttet og få installeret en fiberboks.

Der graves i de kommende uger de sidste meter der mangler, og det sidste af teknikhusene som skulle etableres i Skagen er også op plads.

- Vores målsætning for udrulningen af fibernettet har hele tiden været at tilbyde alle husstande i forsyningsområdet mulighed for tilslutning inden udgang af 2020, siger direktør for Nord Energi Fibernet, Christian Frost Lauritsen.

Nord Energi Fibernet har allerede meldt ud, at de forventer at åbne fibernettet for flere udbydere, og derved også giver langt flere muligheder for frit valg af udbyder af både internet og tv for borgerne i forsyningsområdet.

Planen er at denne åbning vil ske inden udgangen af 2019, og det fra starten af 2020 vil være muligt at vælge mellem flere udbydere, og her er der indgået aftaler med Altibox, samt Stofa og flere forventes på plads i nærmeste fremtid.

I dag er det allerede muligt at få produkter fra Waoo, og det vil det også forsat være når fibernettet bliver åbnet.

- Et åbent fibernet vil give langt flere valgmuligheder for borgerne i valg af udbyder, og større konkurrence til gavn for alle. I en verden hvor hurtigt internet nærmest er blevet at krav for en velfungerende hverdag, er vi glade for at kunne tilbyde muligheden for frit valg af udbyder på fibernettet, og håber både tjenesteudbyderne og borgerne vil drage nytte af denne mulighed, siger Christian Frost Lauritsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...