SKAGEN: FF Handel havde stor succes med deres forårsmarked i fjor, hvor man inviterede gæster med blandt andet fra Det beskyttede værksted Nordstjernen. I år finder forårsmarkedet sted 24. og 25. maj.

- Vi og Nordstjernen er glade for at vi kan gentage samarbejdet, så de også i år kommer med en salgsudstilling fredag fra 10-14, siger Lau Nyholm, der er indkøbsansvarlig i FF Handel.

I år har butikken på havnen bestemt sig for at sætte fokus på at sejle sikkert og på den nye kampagne Havmiljøvogter.

- Derfor kan alle komme ned til butikken fredag og møde en repræsentant fra projektet Sejlsikkert. Lennart Olsson vil være her fredag 24. maj fra 9 til 15, så kan folk komme ned med deres redningsveste og få dem tjekket.

Langt de fleste ulykker på havet sker netop, fordi folks redningsveste svigter eller de ikke bruger vestene, når de sejler ud.

Derfor har Søsportens Sikkerhedsråd og Trygfonden iværksat kampagnen Sejl Sikkert, som også indbefatter en app med en farvandsudsigt, som kan zoomes helt ind på det konkrete område, man vil sejle i.

Det andet tema i år på forårsmarkedet er Havmiljøvogter.

Den kampagne handler blandt om at samle affald i vandet og på strandene.

Hvis du færdes på eller ved havet i din fritid, kan du også blive Havmiljøvogter – uanset om du sejler i lystbåd, speedbåd, sejlbåd, motorbåd, havkajak, kano, robåd – eller går tur ved havet i din fritid

- Vi er kontaktsted for Havmiljøvogter og har deres poser ligesom vi har brochurer om, hvordan du melder dig som Havmiljøvogter, forklarer Lau Nyholm.

Til sidst er det også relevant at nævne, at forretningen serveres gratis pølser fredag og fiskefrikadeller lørdag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...