Solnedgangspladsen: indvies nu på lørdag

SKAGEN: Det har trukket ud, men nu nærmer den officielle indvielse sig med hastige skridt.

Grundejerforeningen Gammel Skagen og Frederikshavn Kommune inviterer til indvielsesfest 17. august.

Her vil der være taler, underholdning og lidt vådt og tørt til de fremmødte, og alle er velkommen til at kigge forbi Solnedgangspladsen fra 15-16.30.

Kristine Jensens tegnestue står i samarbejde med billedhuggeren Ingvar Cronhammer og Bjarne Frost Design bag Solnedgangspladsens nye udformning, der foruden ny belægning, nyt parkeringsområde og nye klitrækker med siddepladser og cykelstativer, også byder på en stor solskive.

Solskiven er godt 20 meter i diameter, og projektet er en del af Realdanias "Stedet Tæller" kampagne, som støtter kommuner og ildsjæle i udviklingen af yderområders potentialer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...