Handelsskolen viser rettidig omhu for at sikre driften ved et lavere indtægtsniveau

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Handelsskole er i øjeblikket i fuld gang med at lægge sidste hånd på budgettet for næste år og kan i lighed med andre erhvervsskoler imødese et faldende indtægtsniveau.

Derfor iværksætter skolen nu en plan for at reducere omkostningerne og det indebærer også en række personalemæssige besparelser, oplyser direktør Brian Andersson.

Konkret vil det betyde, at skole skal sige farvel til ni medarbejdere.

- Vi beklager naturligvis, at det er nødvendigt at tage afsked med gode medarbejdere, men anser det omvendt som værende helt nødvendigt at tilpasse omkostningsniveauet i forhold til det indtægtsniveau, som kan forventes i 2019., siger Brian Andersson.

- Frederikshavn Handelsskole er og skal fortsat være kendt som den lokale uddannelsesinstitution med det globale perspektiv. Besparelserne vil derfor ramme undervisningen, studieture og andre elevrettede aktiviteter mindst muligt, siger Brian Andersson.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...