Handelsstandsforeningen søger netop nu de butikker, der endnu ikke har løst medlemskab

olesvendsen60@gmail.com

SKAGEN: Forretningerne i Skagen får den nærmeste tid besøg af repræsentanter for Skagen Handelsstandsforening, vel at mærke de forretninger, der endnu ikke er medlem af foreningen.

Bag initiativet står Handelsstandsforeningens aktivitetsudvalg.

- Vi er på vej rundt for at fortælle om foreningen og hverve nye medlemmer. Vi vil gerne fortælle vigtigheden i at være medlem og ved fælles fodslaw vise vi står sammen. I Skagen har vi mange gæster og det kræver god service, som vi ved at forretningerne også giver. Hver butik er med til at gøre en forskel og vi møder en stor velvillighed når foreningen kalder, siger Vivie Valgren.

Det er også vigtigt at vise sammenholdet i byen, bl.a. mod den stigende nethandel og holde de lokale i byen.

Det er handelsstandsforeningen, sammen med de støttende forretningsdrivende, der står for udgifterne til alle aktiviteterne i foreningens regi. Så derfor, jo flere der bidrager, jo større aktivitetsniveau kan vi få her i Skagen, siger Vivie Valgren.

For et medlemskab af foreningen er der et grundkontingent og et aktivitetsbidrag der er delt op i tre kategorier med gågadestrækningen på Sct. Laurentiivej, Sct. Laurentiivej udenfor gågaden og til sidst udenfor Sct. Laurentiivej.

Desuden bidrages også til juleudsmykningen i byen.

Aktivitetsudvalget under foreningen, står også for de forskellige arrangementer i løbet af året.

Et netop overstået påskearrangement, påskelørdag, var en stor succes, med æggeløb, maling af påskeæg og samtidig et gratis stort påskeæg til børn. Desuden blev der sat danmarksrekord i æggekastning. Foreningen har et godt samarbejde med De blå spejdere fra Lars Kruse, der hjælper ved udvalgte arrangementer.

På den måde skaffer spejderne midler til deres ungdomsarbejde.

Flere arrangementer følger bl.a. Pinserock 8. juni, som er arrangeret af eventmageren fra Skagen, Allan Jensen, sammen med aktivitetsudvalget.

Senere er der Open by Night i uge 29 og 30. Oktober byders der på Halloween by Night i uge 42 inden året slutter med Black Friday og julerier i hele december.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...